Vejledninger - Oversigt over gave-/værdikort for enkelt kunde
Oversigt over gave-/værdikort for enkelt kunde
I GECKO Booking har du mulighed for at se en oversigt over, hvilke køb af gave- og værdikort hver enkelt kunde har foretaget. Denne oversigt kan tilgås på den enkelte kundes kundeprofil i kundekartoteket. Du kan her se en række informationer om de(t) købte værdikort herunder værdikortets id, kode, type, oprettelsesdato, modtagernavn, værdi ved købstidspunktet samt værdikortets saldo på nuværende tidspunkt. Disse informationer giver dig mulighed for nemt og hurtigt at finde en kundes værdikort frem, hvis f.eks. pågældende kunde har glemt det udprintede værdikort men ønsker at foretage en betaling med dette. I denne situation kan man tage værdikortets kode og indtaste denne i kassesystemet. |
Bemærk! Du kan gøre det muligt for kunden at se en oversigt over sine egne værdikort. Når funktionen er aktiveret, vil kunden i online booking få vist et link, som giver kunden adgang til sin egen personlige oversigt over aktive abonnementskort og værdikort. Bemærk at for at et værdikort medtages i denne liste, skal det være personligt (Se Ret gave-/værdikort for mere information om, hvordan et værdikort gøres personligt). |