Vejledninger - Online ordre
Online ordre
Når en kunde har foretaget en online betaling, vil denne stå registreret som en online ordre.
Som udgangspunkt vil en online betaling ikke blive fuldstændigt gennemført (dvs. du vil ikke modtage pengene), før du aktivt behandler denne ordre.
Online ordre
Du kan her se en oversigt over alle online ordrer, der er blevet lavet i en bestemt periode. En online ordre består af en eventtilmelding, der er foretaget og betalt online. Du kan øverst bestemme, hvilken status de online ordrer, der vises i oversigten, skal have. Som udgangspunkt står alle ordrer som 'Ikke arkiveret'. Det er dig, der aktivt skal vælge, når ordren er blevet 'Arkiveret' eller 'Annulleret'. Du kan herudover vælge, hvilken periode du gerne vil se en oversigt over. Husk at trykke 'Opdater siden', når du har valgt den ønskede periode. |
Du kan se følgende informationer om dine ordrer:
ID: Du kan se ordrens ID.
Kunde: Du kan her se navnet på den kunde, der har lavet ordren.
Dato: Du kan her se, hvornår ordren blev gennemført.
Betaling: Du kan her se, hvilken betalingstype kunden anvendte.
Betalt: Du kan her se, hvorvidt ordren er betalt. Bemærk dog at det, at en ordre står som betalt, ikke nødvendigvis er ensbetydende med, at du har modtaget pengene. Det betyder blot, at betalingen er gennemført fra kundens side. Hvis ordren er betalt med et dankort eller et andet kreditkort, vil et 'Nej' her betyde, at ordren ikke blev gennemført, f.eks. fordi der gik fejl i betalingen eller fordi kunden afbrød købet. Hvis ordren derimod er betalt gennem en kontooverførsel eller en anden aftale, vil den altid stå som 'Nej'. Du skal her selv ændre betalingsstatussen til 'Ja', når du har registreret, at pengene er gået ind på din konto. Dette gøres under 'Ret' (Se Ret online ordre for mere information). Ved betalinger med dankort eller andre kreditkort vil der derimod automatisk stå 'Ja', hvis der ikke er gået fejl i betalingen. Et 'Ja' betyder dog ikke nødvendigvis, at du har modtaget betalingen. Efter et 'Ja' kan der stå en af fire understatusser 'afv.' = afventer, 'modt' = modtaget, 'refu' = refunderet eller 'ann' = annulleret. Som udgangspunkt vil en ny ordre stå som afventer, dvs. at pengene endnu ikke er trukket. Du skal aktivt trække pengene under 'Ret' for at modtage din betaling (Se Ret online ordre for mere information). Når du aktivt har trukket pengene, vil betalingsstatussen nu stå som modtaget. Hvis du derimod annullerer ordren inden pengene trækkes, vil ordren stå som annulleret. Slutteligt vil ordren stå som refunderet, hvis du har valgt at refundere kundens betaling efter at pengene blev trukket. Bemærk dog at understatusserne først fremkommer, når du har været inde på ordren (ved at trykke på 'Ret'). Hvis du endnu ikke har været inde på ordren, vil ordren blot stå som 'Ja' uden understatus.
|
Bemærk! Det er muligt at indstille systemet således at pengene automatisk trækkes fra dankortet/kreditkortet. Du vil derfor ikke manuelt skulle ind på ordren og trække pengene. Dette skal indstilles af GECKO Event. Der er dog forskellige regler for, hvornår man må trække pengene afhængigt af, hvilken vare kunde har købt. Hvis du er i tvivl, kan du kontakte GECKO Event eller din revisor. |
Beløb: Du kan her se, hvilket beløb ordren er på. |