Du kan manuelt sende en e-mail eller en SMS til en specifik kunde, et helt hold og/eller ventelister. Dette kunne f.eks. være, hvis en ansat er blevet syg, eller hvis du vil gøre et hold opmærksom på, at de skal medbringe noget bestemt til undervisningen (se Hold- og kursusbooking for mere information om denne bookingsform).
|
I dags- og ugevisningen er der på alle kundebookinger et lille brevikon. Klikker du på dette ikon, vil du komme frem til nedenstående side.
|
På denne side skal du øverst vælge, hvorvidt du ønsker at sende en SMS eller en e-mail til kunden.
Send e-mail
Hvis du vælger at sende en e-mail, har du mulighed for at indsætte en standard e-mail, der indeholder enten:
- En bekræftelse af en booking.
- En bekræftelse af en sletning.
- En bekræftelse af en ændring.
- Kundens kode.
Tryk herefter 'Hent', og e-mailens tekst og emne indsættes. Markér den eller de ønskede modtagere af e-mailen til højre på siden, og tryk 'Send besked'. E-mailen er nu sendt!
Bemærk! Du kan ændre netop denne e-mails tekst i tekstfeltet, men du har også mulighed for at ændre standard e-mailens tekst generelt under menupunktet 'Indstillinger' -> 'Tekster'.
Du har mulighed for at sende en test-e-mail - eksempelvis til egen e-mailadresse - for at se hvordan e-mailservicen fungerer. Indtast blot den adresse, e-mailen ønskes sendt til, og tryk 'Send test'. Hvis du i stedet trykker 'Gem test', gemmes indholdet af e-mailen som en skabelon.
Du har mulighed for at oprette og gemme en eller flere skabeloner, der fungerer som dine egne standard-e-mails, som du kan hente og sende, når du ønsker. Dette er relevant, hvis du ofte sender samme type e-mail ud til dine kunder. For at oprette en skabelon skal du indtaste e-mailens emne, samt indhold, og derefter navngive skabelonen - læs her, hvordan du opretter disse.
Bemærk! Du kan til enhver tid hente, ændre og slette en skabelon ved at vælge den i drop-down listen under 'Vælg skabelon' og trykke på knappen med den ønskede handling.
Husk altid at trykke 'Send besked' for at sende e-mailen!
Send SMS
Ønsker du i stedet at sende en SMS til kunden, skal du markere feltet 'Send SMS'. Du kan øverst vælge at sende en standard-SMS til kunden, som enten indeholder en bekræftelse af en booking eller kundens kode til online booking. Når du har valgt den ønskede SMS, skal du trykke på 'Hent'. Standardteksten indsættes nu i tekstfeltet.
Bemærk! Standard-SMS'ens tekst kan ændres under menupunktet 'Indstillinger' -> 'Tekster'.
Hvis du ikke ønskes at sende en standard-SMS, kan du i stedet i tekstfeltet skrive den SMS, du ønsker at sende til kunden. Under tekstfeltet har du mulighed for at følge med i, hvor mange tegn, du har skrevet, samt hvor mange SMS'er din tekst fylder. Marker den/de ønskede modtagere, og tryk 'Send besked'. SMS'en er nu sendt!
Bemærk! SMS kan kun sendes, når SMS-modulet er aktiveret. Modulet er gratis, og du betaler kun per udsendt SMS.
|