Vejledninger - Tilfredshedsundersøgelse
Tilfredshedsundersøgelse
I GECKO Bookings skemamodul kan du oprette tilfredshedsundersøgelser, der kan anvendes til at måle dine kunders tilfredshed. Der udregnes en gennemsnitlig tilfredshedsscore for kunden baseret på dennes svar på skemaet, og kunden tildeles samtidig en smiley, der gør, at du nemt og enkelt kan se, hvor tilfreds kunden var med sin sidste booking. Yderligere udregnes en gennemsnitlig tilfredshedsscore for alle dine kunder. |
Når en eller flere kunder har udfyldt et tilfredshedsskema, vises en knap øverst i det banner, der er synligt på samtlige sider i bookingsystemet. Antallet af nye tilfredshedsskemaer står i parentesen. Hvis du trykker på knappen, kommer du til tilfredsoversigten, hvor du kan se en oversigt over alle udfyldte tilfredshedsskemaer. Du har øverst mulighed for at vælge, hvilken periode du ønsker at se tilfredshedsskemaer for. Som udgangspunkt vises alle tilfredshedsskemaer, der er blevet udfyldt af kunden i den valgte periode, men du kan også vælge kun at se de tilfredshedsskemaer, der endnu ikke er blevet gennemgået (se nedenfor).
Husk at trykke på 'Opdater' for at gemme en ændring! |
Bemærk! Under 'Loginindstillinger' kan du bestemme, hvilke medarbejdere der skal have adgang til at se tilfredshedsoversigten, samt hvilke medarbejdere, der skal have mulighed for at markere et spørgeskema som gennemgået (se Loginindstillinger for mere information). |